Selvom det receptfrie vægttabsprodukt Formoline L112 kun har været på markedet i et år, står virksomheden bag nu med et tomt lager.
Efterspørgslen er steget så kraftigt, at Søborg-virksomheden Pharmovital har sendt de sidste pakker fra lageret videre til grossisterne. Samtidig har grossisterne, der distribuerer produktet til landets apoteker, ifølge Pharmovital gennem de seneste uger rationeret leverancerne for at få de resterende pakker til at række længst muligt.
Det overgår fuldstændig vores forventninger. Vi havde selvfølgelig håbet og troet på, at Formoline L112 ville slå igennem, men at vi allerede nu står med et tomt lager, havde vi ikke forestillet os. Vi befinder os midt i en tid, hvor vægttab og vægtregulering fylder enormt hos danskerne, og det kan vi tydeligt mærke på efterspørgslen siger Pharmovitals direktør, Eskil Krogh
Pharmovital har derfor fremrykket produktionen for at følge med efterspørgslen. Den første nye forsyning på 46.000 pakker lander efter planen allerede i næste uge, og frem mod årets udgang er knap 400.000 nye pakker på vej til Danmark.
Den aktuelle lagersituation kommer efter en periode med kraftigt stigende salg. I hele 2025 blev der, som TV 2 har berettet, solgt 36.600 pakker mod 96.600 i første halvår af 2026. Samtidig har efterspørgslen betydet, at Formoline L112 har fået fast plads på apotekernes hylder.
Den stigende efterspørgsel kommer i en tid, hvor vægttab og vægtregulering fylder stadig mere i Danmark, og hvor tal fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at andelen af voksne danskere med svær overvægt er steget fra omkring hver syvende i 2010 til knap hver femte i 2025.
Overvægt er en af de store sundhedsudfordringer, vi står med i Danmark, og det er en udvikling, vi er nødt til at tage alvorligt. Der findes ikke én løsning, der passer til alle, og derfor er det positivt, at der i dag er kommet langt større fokus på vægttab og på de forskellige muligheder for mennesker, som gerne vil gøre noget ved deres vægt , siger Eskil Krogh.
Formoline L112 adskiller sig fra farmakologiske vægttabsmidler ved at virke lokalt i mave-tarmkanalen uden systemisk absorption. Den aktive komponent, polyglucosamin, er en naturlig kostfiber, som binder op til 66 procent af fedtet fra kosten. Det bundne fedt bliver ikke optaget i kroppen og bidrager heller ikke med kalorier, men udskilles naturligt via fordøjelsessystemet.
Produktet findes i to varianter: Formoline L112 til personer under 75 kilo og Formoline L112 Extra til personer over 75 kilo.
