Har du stærke analytiske kompetencer, solid finansiel forståelse og lyst til at tage ansvar for økonomistyringen i en ambitiøs detailvirksomhed? Som Finance Manager hos Drømmeland får du en central rolle med ansvar for den finansielle drift og mulighed for at fungere som en tæt sparringspartner for ledelsen.
Om rollen
Som Finance Manager bliver du en nøglespiller i vores Finance afdeling. Du arbejder tæt sammen med dine kollegaer i afdelingen, for at sikre rettidig og korrekt regnskabsføring, skatteindberetninger og rapportering til både ledelsen og ejere. Du vil referere til Finance Manager hos Swiss Sense i Holland.
Du sikrer, at alle processer følger gældende lovgivning, interne retningslinjer og koncernens finansielle rammer. Du vil både arbejde proaktivt og reaktivt med virksomhedens nøgletal, cash flow, EBITDA og P&L, samt fungere som økonomisk sparringspartner for ledelsen og alle afdelinger i organisationen.
Du får ansvar for økonomiadministrationen på hovedkontoret i København, logistikcentret samt vores 30 butikker i Danmark. Sammen med Business Controlleren udarbejder du periodiske rapporter og analyser, som understøtter ledelsens beslutningsgrundlag.
Dine ansvarsområder
Månedlig rapportering
- Sikre korrekt bogføring af alle konti i regnskabet
- Gennemgå resultatopgørelse (P&L), balanceposter og interne mellemværender
- Bidrage til udarbejdelse af rapporter og ledelsesinformation
- Afstemme balancekonti og udarbejde periodespecifikationer
- Håndtere skatte- og afgiftsindberetninger samt betaling af lønsumsafgifter
Årsregnskab
- Have ansvar for den årlige revision af Drømmeland A/S i samarbejde med Finance Manager i Swiss Sense Holland
- Planlægge og koordinere den eksterne revisionsproces
- Udarbejde regnskabsdokumentation og fungere som primær kontaktperson for revisorer og skatterådgivere i Danmark
Øvrige opgaver
- Lede og have det daglige ansvar for økonomiadministrationsteamet
- Udføre relevante administrative kontroller
- Sikre og overvåge cash management, herunder debitorer, kreditorer, bankforbindelser, betalinger, valutahåndtering samt likviditetsplanlægning og forecast
- Bidrage til procesoptimering og risikostyring
- Levere nødvendige data til CSRD-rapportering til hovedkontoret
Om dig
- Har en relevant uddannelse (f.eks. HD-niveau eller tilsvarende finansiel uddannelse)
- Minimum 8-10 års bred økonomierfaring - herunder både bogholderi, controlling og budgettering
- Erfaring fra et Big4 revisionshus er en fordel
- Erfaring fra detail eller lignende forretningsdrevne miljøer er en fordel
- Flydende på skrift og tale i dansk & engelsk
- Solid erfaring med Navision og Microsoft Excel samt gerne SAP
- Erfaring med ledelse af en finance-funktion
- Er analytisk stærk og datadrevet
- En holdspiller, der trives i samarbejde med andre
- Kan samarbejde bredt og kommunikere klart på tværs af organisationen
Hvad vi tilbyder
- Stor frihed, ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg på økonomifunktionen
- En central rolle i en vækstorienteret virksomhed
- Konkurrencedygtig lønpakke, inklusive pensionsordning, medarbejderrabatter + sundhedsforsikring
- Arbejdslokation i Bagsværd med mulighed for hjemmearbejde
Om Drømmeland
Drømmeland er Danmarks specialiserede detailkæde for søvnløsninger og tilbyder kvalitetssenge, madrasser og tilbehør gennem vores 30 landsdækkende butikker og en hurtigt voksende online shop. Vi var blandt de første til at sætte fokus på sund søvn i Danmark, og vi arbejder hver dag for at hjælpe mennesker med at sove bedre.
I 2021 blev Drømmeland en del af den hollandske familieejede koncern Swiss Sense. Det giver os et solidt fundament af faglighed, kvalitet og innovation.
I Drømmeland står passion, professionalisme og gode relationer centralt – både i mødet med kunderne og i samarbejdet med kolleger og leverandører. Vores mål er enkelt: at skabe de bedste rammer for god søvn og en stærk kundeoplevelse - hver gang.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Interim Finance Manager, Jesper Kjaer jek@droemmeland.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.