Norsk Elkraft Danmark søger en operativ regnskabsansvarlig, der ønsker en central faglig rolle i virksomheden. Vi søger dig, der trives med at arbejde tæt på regnskabet og motiveres af at skabe struktur, kvalitet og kontrol.
Om rollen
Som operationel regnskabsansvarlig får du det faglige ansvar for regnskabsområdet og bliver en vigtig ressource i den daglige drift af økonomifunktionen. Rollen indebærer ikke personaleansvar, men du vil være en central fagperson og sparringspartner i spørgsmål relateret til regnskab.
Arbejdsopgaver
- Bogføring og opfølgning på regnskabsprocesser
- Kontoafstemninger og kvalitetssikring af regnskabet
- Måneds-, kvartals- og årsafslutning
- Udarbejdelse af årsregnskab og rapportering
- Opfølgning og dokumentation i forbindelse med revision
- Finansiel rapportering og analyser
- Faglig sparring og rådgivning i regnskabsrelaterede spørgsmål
- Bidrage til forbedring og effektivisering af økonomirutiner og systemer
Energibranchen er i hastig forandring og det er vi også. Afdelingen har været igennem en større overgang til et nyt afregningssystem, og næste store skridt er implementeringen af et nyt finanssystem. Samtidig oplever vi fortsat høj aktivitet og søger dermed en ny kollega, der har lyst til at blive en del af et stærkt team på fem. Med flere opgaver og mange forandringer i gang har vi brug for ekstra hænder, der kan bidrage til den daglige drift og samtidig være med til at udvikle vores processer og sikre en god overgang til de nye systemer.
Kvalifikationer
Vi søger dig, der har:
- Relevant uddannelse inden for økonomi, regnskab eller revision (fx Cand.merc.aud.)
- Erfaring med operationelt regnskabsarbejde
- God forståelse for regnskabsprocesser og periodiske afslutninger
- Gode kommunikationsevner på dansk, både mundtligt og skriftligt
- Erfaring med økonomisystemer
Personlige egenskaber
- Arbejder struktureret, præcist og med fokus på kvalitet
- Trives med samarbejde og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
- Har interesse for faglig udvikling og løbende forbedringer
- Er løsningsorienteret og tager ansvar
Hvad kan vi tilbyde dig?
- En central faglig rolle i en førende elhandelsvirksomhed
- Mulighed for at påvirke og videreudvikle økonomifunktionen
- God plads til personlig og faglig udvikling
- At blive en del af et stærkt team
- Pension, sundhedssikring og sociale aktiviteter m.m.
Om Norsk Elkraft Danmark
Norsk Elkraft Danmark A/S er en veletableret virksomhed på det danske elmarked, og er en del af Elkraft AS. Elkraft AS er et norskejet selskab med kontorer i Norge, Finland, Sverige og Danmark. I Danmark er vi 27 ansatte fordelt på vores kontorer i Søborg og i Hasselager.Vi arbejder ud fra værdierne Trygt, Enkelt og Personligt og har stort fokus på den gode kundeoplevelse.
Hos os får kunderne mere end bare strøm – de får også en samarbejdspartner, der arbejder for, at energien bliver brugt så effektivt som muligt.
Ansøgning:
Hvis dette lyder som noget for dig, så send os en kort motiveret ansøgning og dit CV.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Partner, Malene Elm Pedersen på e-mail: map@norskelkraft.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.