
Der er gang i telefonerne i Dantaxis callcenter, og lige nu søger vi nye kolleger, der kan varetage faste dag- eller aftenvagter. Har du lyst til at spille en vigtig rolle i at få hverdagen til at glide for tusindvis af mennesker? Trives du i en travl hverdag, hvor du skal bevare overblikket og samtidig yde god kundeservice? Så kan det meget vel være dig, vi leder efter.
Hvem er vi?
Dantaxi er Danmarks største taxiselskab – og vi er stolte af at være en del af Uber-familien.
Med omkring 1.900 vogne på landsplan og et højt serviceniveau døgnet rundt er vi en vigtig del af dansk mobilitet. I hjertet af driften finder du vores callcenter, hvor vi hver dag sikrer, at kunder og chauffører bliver matchet hurtigt og effektivt.
Om jobbet
Vi søger fuldtidsmedarbejdere der ud over faste vagter i enten dag- eller aftentimerne kan arbejde hver 4. weekend.
Du bliver en vigtig del af vores kundecenter, hvor du:
- Modtager og håndterer bestillinger pr. telefon fra kunder i hele landet
- Videreformidler informationer fra kunderne til vores taxier
- Sikrer en professionel og venlig betjening af både kunder og chauffører
- Bidrager til den gode stemning – et smil i stemmen gør en forskel
Du vil opleve et højt aktivitetsniveau, hvor det er vigtigt, at du kan holde hovedet koldt og bevare overblikket, også når tempoet stiger.
Hvem er du?
- Du er minimum 18 år
- Du brænder for at yde god service til både kunder og chauffører
- Du er fleksibel, mødestabil og ansvarsfuld
- Du trives i et miljø med høj aktivitet og mange opgaver
- Du er god til at kommunikere og bevare roen i travle situationer
Vi tilbyder
- Et arbejdsmiljø med højt til loftet, frihed under ansvar og fokus på trivsel
- Grundig oplæring med sidemandsoplæring fra erfarne kolleger
- Løntillæg ved arbejde på aften-, nat- og weekendvagter
- Mulighed for at tage ekstra vagter, hvis du ønsker det
- Gode faciliteter med god kaffe og frugtordning
Lyder det som noget for dig?
Så send hurtigst muligt dit CV og en kort motiveret ansøgning til job@dantaxi.dk.
Når du sender din ansøgning, bedes du angive, at du søger deltidsansættelse til weekendnat hver anden weekend.
Vi holder løbende samtaler og glæder os til at høre fra dig.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på job@dantaxi.dk.
Om Dantaxi
Hos Dantaxi arbejder vi hver dag for at være det foretrukne valg for alle, der har brug for en taxa i Danmark. Vi leverer tryg, personlig og pålidelig transport til tusindvis af kunder – og vi har gjort det siden 1937. Med cirka 1.900 vogne fordelt på 75 af Danmarks 98 kommuner er vi landets største taxaselskab.
Som en del af Dantaxi bliver du en del af en virksomhed, der tager ansvar. Vi er pionerer i den grønne omstilling af taxabranchen og driver blandt andet Nordens største ladehub til el-taxier. Hos os er grøn omstilling ikke bare ord, men konkret handling.
Tryghed er en kerneværdi for Dantaxi, og derfor er alle vores vogne tilknyttet branchekodekset tryg.taxi.
Dantaxi er ejet af Uber Technologies, verdens største mobilitetsplatform. Det giver os unikke muligheder for at udvikle transporten i Danmark med de nyeste teknologier.
Hos Dantaxi tror vi på, at forskellighed gør os stærkere. Vi ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder – til at søge stillingen.